Geografi
 

Kommunens samlede areal er 79.500 km², eller næsten to gange så stor som Schweiz. Heraf er 17.000 km isfrit land.
 
I det nordøstlige hjørne af kommunen, mellem indlandsisen og gletscherområdet Sukkertoppen Iskappe, ligger Kangerlussuaq Indland. Dette arktiske højland er præget af ekstreme temperaturforskelle. Om sommeren er der op til + 20° C og om vinteren ned til - 40° C. I dette område ligger også den enestående og fredede dal, Arnangarnup Qoorua der både med hensyn til geologi, flora og fauna er et helt specielt område.
For bunden af den af den 180 km lange Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord) ligger Grønlands internationale lufthavn, Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord).
 
Den nordvestlige del af kommunen er præget af den fremskudte kile af indlandsis og de alpine fjelde. Området gennemskæres af en række fjorde, blandt andet den imponerende Kangerlussuatsiaq (Evighedsfjorden), der er ca 100 km lang og nogle steder 700 m dyb. Fjeldene langs fjordens bredder er mere end 2.000 m høje, med Mount Atter som det højeste med 2.211 m. Lige nord for Evighedsfjordens munding ligger bygden Kangaamiut, med 500 indbyggere.
 
Sdr. Isortoq fjorden danner grænsen mellem det alpine nord og det grønnere og frodigere syd. Her er fjeldene mere afrundede og når sjældent over 1.000 m. I skærgården ud for Isortoq fjordens munding, ligger Maniitsoq øen med Maniitsoq by.
 
Fiskefjorden danner kommunens sydgrænse. Fiskefjorden er et stort kompleks af fjorde og indsøer. De enorme mængder vand, som transporteres ud og ind af fjorden af tidevandet giver en meget kraftig strøm på de smalleste steder.
 

 
Det meste af kommunen er dækket af grundfjeld, der anses for at være ca 3,5 milliarder år gammelt og dermed noget af verdens ældste. Mange steder er det muligt at finde ædelsten og halvædelsten, f.eks diamanter, rubiner, granater, korund og en art Lazurit, der kaldes Maniitsoq stenen.